Gunhild Aaberg formidler forskellige stemninger i sine kunstværker, hvor helhedsindtrykket er altafgørende. Hvor små uperfektheder, som f.eks. små sprækker, kan give værket karakter, får kunstværker ikke lov at leve, hvis Gunhild ikke er tilfreds med helheden. Som hun selv siger, så skræmmer ligegyldighed hende. Og hvis værker ikke har noget at fortælle, tilintetgør hun dem.  

Gunhild bruger mange dage og ofte flere uger på at opbygge hvert kunstværk millimeter for millimeter. Hun stopper ikke med at lave ændringer og små justeringer til hun er helt tilfreds med det formmæssige. For når først værket er brændt, kan formen ikke ændres. Hvis hun ikke bliver glad for formen, gøres der kort process.

Når Gunhild er tilfreds med det formmæssige, begynder hun at arbejde med overfladen på værkerne. Hun bruger mange forskellige skrabe- og slagredskaber. På dette stadie kan Gunhild stadig finde på at lave små ændringer i formen. 

Når Gunhild Aaberg er tilfreds med det formmæssige og overfladen i leret, maler hun værket med forskellige lag af begitninger (indfarvet ler). Herefter tilføjer hun ofte lidt glasur som kontrast til den taktile overflade.

Mens Gunhild arbejder med de forskellige lag af begitninger, brænder hun værket i reducerede brændinger, hvor noget af ilten brændes værk. På denne måde kan hun opnå de specielle taktile overflader og små farvenuancer, der er kendetegnet ved hendes værker. 

Meget kan gå galt undervejs, og nogle gange kan mange ugers arbejde gå tabt i en enkelt brænding. Men hvis Gunhild er glad efter den sidste brænding, der når 1.300 grader, er et nyt værk født.