GUNHILD AABERG

Gunhild Aaberg er en internationalt anerkendt nutidig dansk keramiker og kunstner. Hun er blandt de helt få inden for sit felt, der er blevet tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse. Tildelt Gunhild for at have placeret sig afgørende som kunstner. Gunhild har sit eget galleri i hjertet af København, hvor man kan se og købe hendes keramik – både unikke kunstværker og hendes eksklusive design fremstillet i porcelæn og / eller stentøj. 

I nabobygningen på øverste etage opmodellerer, bearbejder og brænder Gunhild alle sine kunstværker i keramik. Hendes design, der fremstilles i meget små mængder, glaseres og brændes ligeledes på værkstedet. 

Gunhild havde tidligere galleriet og værkstedet sammen med sine to kollegaer Jane Reumert og Beate Andersen under navnet Strandstræde Keramik.   

Gunhild Aaberg er bl.a. kendt for at lave installationer, når hun udstiller, og hun arbejder ikke udelukkende med ler som materiale. Gunhild har mange udstillinger i ind- og udland bag sig, og hendes kunstværker findes i vigtige institutionelle- og museumssamlinger.  

Nedenfor kan man se lidt mere om Gunhild Aaberg, hendes skulpturer og design samt galleriet. 

På Instagram og Facebook kan I se flere fotos af Gunhilds værker, af galleriet og værkstedet (se links længere nede på siden). 

Kunstværker i keramik

Gunhild Aaberg formidler forskellige stemninger i sine kunstværker, hvor helhedsindtrykket er altafgørende. Hvor små uperfektheder, som f.eks. små sprækker, kan give værket karakter, får kunstværker ikke lov at leve, hvis Gunhild ikke er tilfreds med helheden. Som hun selv siger, så skræmmer ligegyldighed hende. Og hvis værker ikke har noget at fortælle, tilintetgør hun dem.  

Gunhild bruger mange dage og ofte flere uger på at opbygge hvert kunstværk millimeter for millimeter. Hun stopper ikke med at lave ændringer og små justeringer til hun er helt tilfreds med det formmæssige. For når først værket er brændt, kan formen ikke ændres. Hvis hun ikke bliver glad for formen, gøres der kort process.

Når Gunhild er tilfreds med det formmæssige, begynder hun at arbejde med overfladen på værkerne. Hun bruger mange forskellige skrabe- og slagredskaber. På dette stadie kan Gunhild stadig finde på at lave små ændringer i formen. 

Når Gunhild Aaberg er tilfreds med det formmæssige og overfladen i leret, maler hun værket med forskellige lag af begitninger (indfarvet ler). Herefter tilføjer hun ofte lidt glasur som kontrast til den taktile overflade.

Mens Gunhild arbejder med de forskellige lag af begitninger, brænder hun værket i reducerede brændinger, hvor noget af ilten brændes værk. På denne måde kan hun opnå de specielle taktile overflader og små farvenuancer, der er kendetegnet ved hendes værker. 

Meget kan gå galt undervejs, og nogle gange kan mange ugers arbejde gå tabt i en enkelt brænding. Men hvis Gunhild er glad efter den sidste brænding, der når 1.300 grader, er et nyt værk født.   

Design

Tidligt i sin karriere og inden Grunhild Aaberg fik succes med sine kunstværker, lavede hun også brugskeramik og designede flere designs. Gunhild samarbejde bl.a. med Royal Copenhagen men har beholdt alle rettigheder, og noget af hendes brugskeramik bliver nu produceret i meget små eksemplarer på værkstedet og kan kun købes i galleriet i København.

For tiden kan følgende design købes i galleriet i Lille Strandstræde:  

  • Hånddrejede vaser i tre forskellige farver.   
  • Støbte skåle i enten porcelæn eller stentøj.  
  • Æggeformede lågkrukker i tre forskellige størrelser, som 4x verdens bedste restaurant brugte til at serverer deres signaturret i. Disse lågkrukker lavede Gunhild Aaberg, Beate Andersen og Jane Reumert alle tre under Strandstræde Keramik. I dag signeres Gunhilds æg med et G. 
  • Gunhild laver også skulpturelle fade, der både kan bruges som en brugsting og kunstværk.   

 

Kom forbi galleriet for at se mere eller kontakt os for at høre hvad vi har.      

Udstillinger

Gunhild Aaberg har mange udstillinger i ind- og udland bag sig. Hendes kunstværker er bl.a. blevet udstillet følgende steder: 

  • Museum of Arts and Design (MAD), New York
  • Crocker Art Museum, Sacramento
  • Designmuseum Danmark, Copenhagen
  • Cooper-Hewitt National Design Museum, New York
  • Palmer Museum of Art, Pennsylvania
  • Barbican Centre, London
  • National Gallery of Denmark, Copenhagen
  • Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, Trondheim
  • Den Frie Centre of Contemporary Art, Copenhagen
  • Barcelona Designmuseum, Barcelona
  • Clay Museum of Ceramic Art, Middelfart
 

Museums- og andre samlinger

Flere af Gunhild Aabergs kunstværker indgår i institutionelle- og museumssamlinger i ind og udland som f.eks. her:

  • National Museum, Stockholm, Sweden
  • World Ceramic Center, Icheon, Korea
  • Palmer Museum of Art, Pennsylvania, USA
  • The Royal House of Norway
  • National Art Gallery, Tirana, Albania
  • Ny Carlsberg Fondet, København, Denmark
  • Accademia di Danimarca, Roma, Italy
  • Statens Kunstfond, København, Denmark
  • Designmuseum Danmark, København, Denmark
  • Röhska Konstslöjdmuseum, Göteborg, Sweden
  • Hässelby Slott, Stockholm, Sweden
  • Sammlung Dr. Hans Thiemann, Hamburg, Germany
  • Kunstmuseet Trapholt, Kolding, Denmark
  • Hälsingborg Stadsmuseum, Hälsingborg, Sweden
  • Museum für Kunst und Gewerbe, Hamburg, Germany
  • Clay Museum of Ceramic Art Denmark, Middelfart, Denmark
  • Ministry of Culture, København, Denmark
  • The Danish Cultural Institut, København, Denmark
  • Musée Ariana, Geneva
  • American Museum of Ceramic Art, Pomona, California
Installation by Gunhinhild Aaberg. Placed at Design Museum Danmark

Galleriet i København

 

Galleriets åbnigstider: Jubilæumsudstilling  

Til og med lørdag den 29. november holder vi Gunhild Aabergs jubilæumsudstilling i galleriet og har udvidede åbningstider.

Tirsdag  19. november kl. 10-16
Onsdag  20. november kl. 10-18
Torsdag  21. november kl. 10-18
Fredag   22. november kl. 10-18 
Lørdag   23. november kl. 13-16
Søndag  24. november: efter aftale  

Mandag 25. november: efter aftale
Tirsdag  26. november kl. 10-18 
Onsdag 27. november kl. 10-18 
Torsdag 28. november kl. 10-18 
Fredag  29. november kl. 10-18
Lørdag  30. november kl. 13-16   

Kontakt os gennem kontaktformularen nedenfor eller ring eller skriv til Gunhild Aaberg’s manager – Sigge – på tlf. 30577788. 

Adresse:

Studio Gunhild Aaberg 
Lille Strandstræde 14 A
1254 København K 

Kontakt os

Hvis I gerne vil I kontakt med os, kan I sende en besked til os via nedenstående kontaktformular, ringe til os, kontakte os gennem Facebook / Instagram eller komme forbi galleriet. 

Vi glæder os til at se jer, eller høre fra jer.

Gunhild & Sigge – Gunhilds manager og søn. 

Tlf. 40433946

Gunhild Aaberg
Lille Strandstræde 14 A
1254 København K. 

I kan sende en e-mail her